Find en institutions hjemmeside


Dagligdagen i beskæftigelsen

Dagligdagen i beskæftigelsen:

I beskæftigelsen arbejdes rehabiliterende med fokus på støtte og vedligeholdende træning.  Indsatsen skal tilgodese den enkelte brugers ønske om at opnå et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt med de fysiske og psykiske og sociale begrænsninger der er et grundvilkår.

 Da en del af borgerne har impressive og/eller ekspressive vanskeligheder, arbejdes med totalkommunikation. Der er en høj grad af brugermedbestemmelse i dagligdagen og fokus på at opfylde den enkelte brugers behov for struktur, kontinuitet og forudsigelighed.  Arbejdet med totalkommunikation er en forudsætning for, at kunne medinddrage og give brugerne mulighed for, at kunne kommunikere om ønsker og behov.

Alle brugere har en individuel aktivitetsplan, med fokus på hvilke aktiviteter den enkelte finder meningsfulde, Derudover er der mål og handlestrategier for de enkelte aktiviteter og en pædagogisk plan indeholdende mål som den enkelte borger har udtrykt ønske omkring.

Der arbejdes ud fra en systemisk kontekst, med fokus på kvaliteten af relationer og samspil.Tilgangen er anerkendende og vi ønsker at mødes med positive forventninger og har derfor hele tiden fokus på at kvalificere på tilgangen brugere og medarbejdere imellem..For at sikre den høje faglighed er der til stadighed fokus på neuropædagogisk udvikling, vidensformidling, italesættelse af overvejelser, observationer og refleksioner fra praksis.

Aktivitetstilbuddene foregår med udgangspunkt i beskæftigelsens enkelte basisgrupper. I løbet af dagen arbejdes på tværs i åbne værksteder og der tilbydes følgende aktiviteter og arbejdsopgaver:

  • Basalstimulation.
  • Nada
  • Motion.
  • Udeliv.
  • Kreative aktiviteter.
  • Ridning.
  • Medier.
  • Madlavning/bagning.
  • Vedligeholdelse af inde/udeområde samt beskæftigelsens transportpark.
  • Rengøring,
  • Pedelfunktioner
  • Kunst, musik og kultur.
  • Svømning.

Undervisning. Der samarbejdes med STU (særlig tilrettelagt undervisning) således at der i løbet af ugen er mulighed for at deltage i egentlig undervisning i beskæftigelsen.

Vi inddrager brugerne alt efter interesse og evne, i alle aktiviteter og gøremål i beskæftigelsen.

Senest redigeret af webredaktør den 13-07-2010

HjernecenterSyd-AabenraaMads Clausenvej 1306360 Tinglev
skybrud.dk